En dør til samfundet

En dør til samfundet

28-01-2016
"Det giver smil på læben at hjælpe nogen som man møder på gaden - Man bliver glad af det" siger Mammo Chino, der er Natteravn i Odense.
Til dagligt ejer og driver han en frisørsalon og et pizzeria. Derudover er han i gang med at tage en 10. klasse eksamen, så han forhåbentlig bagefter kan uddanne sig til politibetjent.
Han synes, at det er en dårlig undskyldning, når folk siger, at de ikke har tid til at lave frivilligt arbejde. Hvis man vil, så kan man altid finde tiden til det, mener han.

En dør til samfundet
Mammo Chino kom til Danmark som flygtning fra Syrien for seks år siden. Han meldte sig til Natteravnene, fordi han mener, at hvis man gerne vil modtage jhjælp, så bør man også selv være klar til at hjælpe.
Mammo Chino opfordrer især flygtninge og indvandrere til at melde sig til at lave frivilligt arbejde.
"Frivilligt arbejder er en dør til at komme ind i samfundet og lære sproget og kulturen at kende" siger han.

Artikel af Daniel Rasmussen - Lokalavisen Odense - 7. januar 2016